Ny stor undersøgelse af børns læsevaner

Læsevaneundersøgelse skal styrke bibliotekers formidling

Nu er tænketanken Fremtidens Biblioteker, Københavns Biblioteker, videncenteret Læremiddel.dk og Nationalt Videncenter for Læsning gået sammen om projektet Greb til læselyst – en generation af stærke læsere,  der skal styrke og udvikle bibliotekernes formidling til unge læsere. Og i den forbindelse foretager Læremiddel.dk en stor, ny læsevaneundersøgelse, der skal ligge til grund for projektets videre tiltag.

Resultaterne bliver altid afventet med spænding, når danske børns læsevaner bliver undersøgt. Læser børnene mere eller mindre end tidligere? Hvilke bøger vælger de? Læser de på skærm eller på papir – eller lydbog? Og hvad betyder de digitale mediers stigende indflydelse i børnekulturen for børns læsevaner?

Mens vi venter på resultaterne kan du læse mere om denne undersøgelse og tidligere undersøgelser : Greb til læselyst – en generation af stærke læsere