Film om Sprog i hverdagens rutiner

Nationalt Videncenter for Læsning har produceret filmen: Literacyfremmende pædagogisk arbejde der viser, hvordan der kan arbejdes med sprog og literacy i hverdagens rutiner.

Der findes tekst og sprog overalt. Når vi læser bøger, når vi går ture og ser skilte og symboler, når børn ser voksne skrive – og når der snakkes selvfølgelig. Det handler bare om at bruge det.

I dagtilbuddene er der særligt fokus på, hvordan sprog anvendes i hverdagens rutiner – eller mellemrum. For både når der skal tøj på efter middagsluren, og når der skal dækkes bord til frokost, er der masser af mulighed for at tale sammen.

Ved at arbejde med sproget i hverdagens rutiner opdager børnene sproget, hvor det er, og ved at bruge og være nysgerrige på sprog får de et solidt afsæt, når de senere skal lære at læse og skrive.