Børnene tordner afsted i det digitale rum, men mangler digital dannelse

 

Børnene tordner afsted i det digitale rum, men mangler digital dannelse

Mange af folkeskolens yngste vil ende i jobtyper, vi ikke kender endnu. Vi skal derfor uddanne digitale nytænkere – ikke kun programmører

ANN-BIRTHE OVERHOLT NICOLAISEN, POLITIKEN 23.2.17

Tidl. lærer og it-didaktisk konsulent hos undervisningsforlaget Clio Online

Behovet for programmering i grundskolen bliver debatteret verden over. Det er svært at finde dygtige it-folk, og samtidig skal vi kunne navigere i en digital virkelighed.

Flere EU-lande har taget konsekvensen og skabt deres egne digitale fagområder, for eksempel ’Computational Thinking’ i England.

Der er efterhånden enighed om, at begrebet digitalt indfødte ikke eksisterer, og at vores børn og unge – og os selv og vores ældre – har brug for bedre digitale kompetencer for at kunne begå os i den digitale virkelighed.

Nogle mener ikke, at vi kan adskille digital dannelse fra almen dannelse.Andre mener, det er et markedsføringsbegreb, når vi taler om digital dannelse, mens andre igen mener, at det digitale kræver noget helt særligt i forhold til folkeskolens almendannende formål.

Der tales om ’digital dannelse’, ’Digital Literacy’ og ’Computational Thinking & Design’.

Sådan sidder vi så og snakker om, hvad barnet skal hedde, mens nogle elever tordner derudad i det digitale rum. De bliver ’microcelebrities’, der udgiver deres egne youtubekanaler og tjener mere end mor og far.

Andre bliver ’prosumere’ og udvikler spil, gadgets, apps og nye måder at bruge det digitale på, som bliver til succesfulde virksomhedstiltag.

Men eleverne læser også ringere på grund af de digitale skærme, fortæller undersøgelser. Og de famler rundt i rollerne mellem deres online-, offline-, tastaturfrie og ingame-identiteter.

De ved ikke, hvordan man gemmer en fil, eller hvor ting forsvinder hen, når man lægger dem i skyen.

De ved ikke, hvem der ejer billederne, de finder på Google, eller de billeder, de selv lægger på Instagram. Og lad os bare være ærlige: Det er et fåtal af dem, der sparker de tunge innovative døre ind.

Dygtige it-medarbejdere er en mangelvare i hele EU. Programmering er derfor nærliggende at tænke på i forbindelse med et nyt fag. Det vil være fremtidssikrende at lære vores børn en håndgribelig digital kompetence som programmering.

”At nøjes med programmering som fag vil være som at lave et grammatikfag i stedet for det danskfag, alle kender”

Ann-Birthe Overholt Nicolaisen

Alt det andet er mere diffust og svært at italesætte. Digital dannelse eller bare dannelse? Er det digitale noget i sig selv? Det kræver, at vi bliver enige på tværs af fagområderne, da det digitale spiller ind i alle skolens fag. Og det giver os jo ikke flere it-medarbejdere nu og her.Der er flere gode initiativer på spil lige nu. Styrelsen for It og Læring samarbejder med foreningen It-Branchen og den frivillige organisation Coding Pirates i et projekt, de kalder Coding Class.Flere kommuner har lavet deres egne projekter med programmering i naturfagene, og senest har It-Branchen inviteret til høring 1. februar.

Under overskriften ’Nyt it-fag i folkeskolen’ proklamerer de bl.a., at: »Børnene, Danmarks Vækstråd og It-Branchen stemmer ja for Computational Thinking i folkeskolen – nu mangler vi bare at høre forskerne og politikerne«.

Gid det var så let. Jeg synes godt, vi må være mere ambitiøse og tænke bredere end ’Computational Thinking’.

Folkeskolen mangler et digitalfag. Det er både et fag, hvor eleverne skal lære at tænke i nye praktiske og innovative løsninger på realistiske digitale problemstillinger, og hvor de skal lære at bruge digitale medier i en kreativ, skabende proces.

Med andre ord: ’Computational Thinking’, som It-Branchen efterspørger. Men jeg mener også, at digitalfaget skal lære eleverne at deltage reflekterende og kritisk i den digitale virkelighed, de er en del af.

For eksempel gennem digitale rettigheder og weborienteret kildekritik. De skal lære at forstå den historik, det digitale udspringer af, og samfundets påvirkning af og indflydelse på det digitale.

Et fag, hvor eleverne også skal lære at læse og skrive på digitale enheder i den udvidede form, en digital tekst er.

Det indebærer medieinddragelse, hypertekst, vildledende afsender-/modtagerforhold og udvidede navigationsmuligheder.

Og sidst, men bestemt ikke mindst, så mangler folkeskolen, at de lærerstuderende og lærerne får den uddannelse og de undervisningsmaterialer, der skal til, for at de kan imødekomme kravene på en tilfredsstillende måde for alle.

Digitalfaget skal være et fag, hvor vi skaber digitale tænkere og skabere – ikke kun programmører. At nøjes med programmering som fag vil være som at lave et grammatikfag i stedet for det danskfag, alle kender.