Børn skal opleve, forstå og skabe levende billeder. Det er kodeordene for Det Danske Filminstitut, der snart lancerer den gratis app ’Filmcentralen/For de yngste’. Den rummer 300 kortfilm og mange sjove og lærerige aktiviteter, der tager udgangspunkt i film.
Målet er at gøre børn til aktive mediebrugere og medskabere og styrke fundamentet for deres kulturelle og digitale dannelse. Målgruppen er børn på 3-6 år i dagtilbud.